top of page

Om Havekræs

Bee_edited_edited.png

Navnet Havekræs dækker over lækre grønne smage og sanselighed for havens mennesker.

 

Det er en stor glæde at spise bær og grøntsager fra sin egen jord.

Alle burde få den oplevelse.

​

Vores have kan være Kræs for de trængte insekter. Vi haveejere kan alle med fonyet fokus forkæle bier og andre insekter ved at bidrage til, at de får en madpakke med fra vores plot, gerne fra det tidlige forår til det sene efterår.

 

Vi kan samtidig åbne vores egne øjne for den danske blomsterflora og nye, spændende og hjemmehørende buske og træer helt forskellige fra de uendeligt mange laurbærbuske og rhododendron, man ser alle steder og som er helt ubrugelige for vores insekter og sommerfugle.

Hvem er Jeg?

Hanne Gustavussen

Underviser og terapeaut

  • Entusiastisk og erfaret  grøntsagsdyrker gennem 35 år

  • Skovarbejder

  • Underviser for både børn og voksne

  • Uddannet som familieterapeut 

  • Havekonsulent med fokus på både  planterne og menneskene

  • Jeg har stor lyst til og et drive mod at få dig i gang i din egen have. Jeg vejleder, arbejder til tider ved siden af dig i din have.  Det hedder i pædagogikkens verden sidemands oplæring. Jeg underviser dig i alt der er nødvendigt at vide for at du lykkes med din have 

  • Jeg ved nogenlunde præcist, hvad der skal til.

​

Hilsen Hanne

New Image.jpg
IMG_E0063.JPG

Mig og Haverne

Grøntsagsdyrker hele livet

"Jeg har brugt kolossale mængder af timer i køkkenhaven og blomsterbedene i min egen 5000 m² store have.

​

Fælleshaven Hannes Mark i Vrads har jeg designet, startet, organiseret og ledet siden 2018.

 

Mit fokus på havebrug har gennem 30 år været drevet af omsorg for jorden og dens mylder af mikroorganismer.

 

Plej din jord. Det er noget planter kan lide, og det er hemmeligheden bag en succesfuld have."

De forskellige haver

Kært barn har mange navne

Økologisk havedyrkning, gravefri have, permakulturhave. 

 

Det startede for mig og mange andre med foreningen "Praktisk økologi" med et blad af samme navn som omdrejningspunkt. Det findes stadig. Det har i mange år inspireret haveejere til gravefri bede, humusopbygning og kompostering.

​

I de senere år er begreber som permakultur, no dig, skovhaver, regenerativ dyrkning virkelig vokset frem og har bidraget med ny inspiration og nye perspektiver.

​

Alle har fokus på jordens naturlige processer og opbygningen af en naturligt næringsrig jord.

​

Nogle fremhæver de flerårige planters medvirken til næringsstofkredsløbet og opbygningen og jordens frugtbarhed.

​

Alle sværger til et ubetrådt, ubearbejdet jordbed, hvor mikronæringsstofferne øges i antal og diversitet og fremmer frugtbarhed

Biologilærer

Procesorienteret

Jeg er biologilærer og interesserer mig for alle processerne i jorden og hele økosystemet.

 

Vi bor selv i et hus, som er indtænkt i naturens kredsløb på den måde at alle affaldsprodukter fra vores forbrug skal gerne være en ny ressource og indgå i kredsløbet på ny.

 

Haveaffald er en vigtig ressource. Det skal naturligvis blive i haven og skabe ly til havens dyr og sidenhen blive til værdifuld kompost til vores planter.

​

Hvis du interesserer dig for energihusholdning, økologi og køkkenhaver, kan du følge skriblerierne på vores husblog.

bottom of page